DROPS-beregner
Estimer på få sekunder slagenergien og skadesrisikoen ved en faldende genstand.
DROPS-beregneren (kort for Dropped Object Potential Consequence Calculator) hjælper dig med hurtigt at estimere den potentielle slagenergi og risikoen for personskade ved genstande, der falder fra højden. Værktøjet bygger på de internationalt anerkendte DROPS-retningslinjer (Dropped Object Prevention Scheme) og klassificerer de potentielle konsekvenser på få sekunder — gratis og online.
DROPS-beregneren leveres af DROPS Forum.
Spørg DROPS AI
Omsæt dit resultat til en dialog om kontrolforanstaltninger — DROPS AI-assistenten svarer på dit sprog.
Avanceret slagkraftberegner
Har du brug for et materialebaseret estimat eller et printvenligt anslagsdiagram? Brug den avancerede beregner (på engelsk).
Hvad er DROPS-beregneren?
DROPS-beregneren er et gratis online risikovurderingsværktøj udviklet af DROPS Forum (Dropped Object Prevention Scheme). Den estimerer den potentielle slagenergi og alvorligheden af personskader fra en faldende genstand ved at beregne den kinetiske energi, der opstår, når en genstand med en given masse falder fra en bestemt højde. Beregneren inddeler konsekvenserne i fire alvorlighedsniveauer og giver dermed teams en fælles målestok for rapportering og forebyggelse af farer fra faldende genstande.
Sådan fungerer den
- Indtast genstandens vægt — Massen af den genstand, der kan falde, i kilogram eller pund.
- Indtast faldhøjden — Den lodrette afstand fra genstandens position til det niveau, hvor en person kan opholde sig, i meter eller fod. Fratræk ikke personens højde — beregneren dækker anslag mod enhver del af kroppen.
- Se risikoklassificeringen — Beregneren viser slagenergien i joule og det tilhørende alvorlighedsniveau sammen med en graf, der viser, hvor scenariet ligger i forhold til alvorlighedstærsklerne.
40-joule-reglen
En kritisk sikkerhedstærskel i forebyggelsen af faldende genstande er 40-joule-reglen: Enhver stump genstand, der opnår en faldenergi på 40 J eller mere, vil sandsynligvis medføre en registreringspligtig hændelse, hvis den rammer en ubeskyttet menneskekrop. Til sammenligning genererer en skruenøgle på 1 kg, der tabes fra blot 4 meter, cirka 39 J — næsten nok til at forårsage alvorlig personskade. En hammer på 1,5 kg, der tabes fra 5 meter, giver 73,6 J og klassificeres som en Større hændelse.
Niveauer for risikoklassificering
| Let | Førstehjælp | Små genstande eller affald, der falder fra lav højde — blå mærker eller overfladisk skade. |
| Mindre | Lægebehandling | Et håndværktøj, der tabes fra 2–3 meter — kræver professionel lægehjælp. |
| Større | Fraværsskade | En hammer på 1,5 kg, der tabes fra over 5 meter (73,6 J) — forårsager alvorlig personskade med efterfølgende fravær. |
| Dødelig | Dødsfald | Enhver genstand, der overskrider de kritiske energitærskler — potentielt dødeligt anslag. |
Formlen
Beregneren estimerer slagenergien som gravitationel potentiel energi omsat til kinetisk energi i anslagsøjeblikket: E = m × g × h, hvor m er massen i kilogram, g er tyngdeaccelerationen (9,81 m/s²), og h er faldhøjden i meter.
Alvorlighedsgrænserne følger DROPS' potenslovbaserede tærskelkurver, som ud fra genstandens masse angiver den maksimale faldhøjde, hvor scenariet stadig ligger inden for hver risikokategori.
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg trække personens højde fra faldhøjden?⌄
Nej. Indtast hele den lodrette afstand fra det sted, genstanden kan falde fra, til det niveau, hvor en person kan opholde sig. En faldende genstand kan ramme enhver del af kroppen — ikke kun hovedet — så at fratrække personens højde ville undervurdere faren.
Hvad hvis genstanden er skarp, som en skruetrækker, eller af et let materiale som pap?⌄
Beregneren giver en fælles målestok for stumpe genstande og tager ikke højde for skarphed eller materiale. En skarp eller spids genstand kan forårsage alvorlig personskade ved energier under standardtærsklerne, så betragt resultatet som et minimum, og udvis ekstra dømmekraft ved skarpe, splintrende eller uregelmæssige genstande.
Hvordan påvirker vind og luftmodstand resultatet?⌄
Beregneren antager en simpel model for frit fald, der ser bort fra miljøfaktorer. Vind kan ændre en faldende genstands bane og nedslagspunkt, og luftmodstand reducerer slagenergien en smule for lette genstande — reelle udendørs scenarier, især i højden, kan derfor afvige fra det beregnede estimat.
Hvor præcis er beregneren?⌄
Den giver en generel indikation af den potentielle konsekvens alene ud fra masse og faldhøjde. Den antager en stump genstand, en ubeskyttet menneskekrop og forenklet fysik. Brug den som en screeningsmålestok til bevidstgørelse, rapportering og prioritering — ikke som erstatning for en fuld risikovurdering eller ingeniørmæssig analyse.
Har materialet (stål, beton, træ) betydning?⌄
Nej. Beregneren bruger kun masse og faldhøjde. To genstande med samme vægt, der tabes fra samme højde, giver samme resultat uanset materiale. Materialeegenskaber som hårdhed eller sprødhed kan påvirke det reelle udfald — endnu en grund til at læse resultatet som en målestok frem for en forudsigelse.
Hvordan estimerer jeg faldafstanden, hvis jeg ikke kender den nøjagtige højde?⌄
Mål direkte med målebånd eller laserafstandsmåler, hvor det er muligt. Brug ellers kendte referencehøjder — dæksniveauer, gelændere, konstruktionstegninger — og vælg den højeste troværdige faldhøjde, så estimatet forbliver konservativt.
Hvilken formel ligger bag beregneren?⌄
Slagenergien beregnes som E = m × g × h (masse × tyngdeacceleration × højde). Alvorlighedsklassificeringen anvender derefter DROPS' potenslovbaserede tærskelkurver, som for en given masse definerer højdegrænserne mellem kategorierne Let, Mindre, Større og Dødelig. 40-joule-reglen markerer den energi, hvor en stump genstand sandsynligvis forårsager en registreringspligtig skade.
Kan beregneren bruges retrospektivt efter en hændelse?⌄
Ja — som et lærings- og analyseværktøj. Den kan indikere den potentielle alvorlighed af et faktisk fald ud fra vægt og faldhøjde, understøtte hændelsesundersøgelser og gøre toolbox-møder konkrete. Den supplerer, men erstatter ikke, en egentlig undersøgelse.